
Ho Kro’s historie er ikke sådan lige til at fortælle. MEN - at der er blevet fortalt meget om kroen - det kan vi fortælle. Her på siden finder du et sammendrag af fortællinger fortalt til Blåvandshuk Lokal Historisk Arkiv d. 7. januar 1970. Kunne du tænke dig at læse hele fortællingen så klik her.
I 1662 blev en Gård opført, der hvor kroen ligger i dag.
I 1888 drev Inger og Carl Thisenuis Landevejskro fra stedet. I 1903 fik de spiritusbevilling. De byggede en kørestald til, hvilket i dag er festsal.
Ejendommen blev i 1920 opkøbt af Vaskeridirektør Sørensen fra København.
Sørensen brugte ejendommen som Jagthytte. Han skulle eftersigende have givet 15.000 kr for ejendommen, sat den i stand for 30.000 kr og solgt den for 3.500 kr.
Sørensen blev aldrig rigtig glad for hans jagthytte, men nåede dog at få indlagt vand og el, ligesom han valgte
at få malet flere rum i kradse farver.
Efter salget købte han en grund i Blåvand og opførte det første murstens sommerhus på grunden.
Foreningen, der stod for forsamlingshuset i Ho, købte Jagthytten af Vaskeridirektør Sørensen i 1924.
Herved opstod Ho Kro & Forsamlingshus
For at skaffe penge til det nye forsamlingshus/kro, holdtes der en fest i det gamle forsamlingshus. Da kroen ikke længere havde spiritusbevilling, blev der søgt en spiritusbevilling for denne ene dag.
Kørestalden blev senere lavet til festsal.
Man gik tilbage til petroleumslamper, selvom Sørensen havde fået installeret elektrisk lys. Det syntes for vanskeligt at få til at virke med en generator.
Kroen blev, som det gamle forsamlingshus, brugt til afholdelse af foredrag, fester, gymnastikundervisning, juletræsfest, dilettantforstillinger og generalforsamlinger. Indimellem blev salen forvandlet til biograf, når der kom et af de omrejsende biografer forbi. Desuden holdt husflidsforeningen til og der blev undervist i dans af en dame, der kom hele vejen fra Varde. I 1934 fik Ho en ny skole. Den gamle skole blev opkøbt af en gårdejer, der forærede den til Husflidsforeningen. I 1950’er blev gymnastikforeningen opløst pga. af for få folk.
De første par år blev kroen drevet af forskellige forpagtere. Bl.a. Otto Jørgensen fra Vejers og hans kone, prøvede et års tid kræfter med kroen. De stod kun for opvartningen, så kogekone måtte man selv skaffe.
Der fandtes stadig ingen spiritusbevilling til kroen. Bevillingen kom først tilbage i 1976!
I 1938 overtog Harriet og Martin Nielsen kroen. Der blev lagt lys ind, lokummerne flyttet og i begyndelsen af 1950’erne blev der lagt vand ind i køkkenet. Harriet og Martin Nielsen fik spiritusbevillingen tilbage til kroen, det sidste år de var der, i 1976. Udover at være kromand, kørte Martin også taxakørsel, ligesom han kørte rundt og lejede en vaskemaskine ud.
De havde to piger til at hjælpe sig. Pigerne havde hver et kammer på loftet. Værtsparret boede selv nedenunder. Deres daglig stue er i dag restaurant og deres soverum og sønnen Herløv’s værelse er i dag “Jægerstuen”. Dengang var restauranten i den “Lille Sal” og krostuen blev brugt som slyngelstue. Selvom kroen ikke havde nogen spiritusbevilling i det meste af Harriets og Martins tid, skulle der eftersigende alligevel have været en munter stemning i krostuen. Men det kan en flaske brændevin under bordet jo også gøre meget ved!
Harriets og Martins søn og svigerdatter havde i en senere årrække forpagtningen af kroen.
Som årene gik blev stedet mere til en kro end et forsamlingshus. I dag er det kendt som Ho Kro, og blev indtil 1/3 2010 eget af foreningen - Ho Kro & Forsamlingshus - der driver det årlige fåremarked. I dag drives kroen 100% af kro-ejerne Christina Pagaard Thomsen og Mads Uhre Schmidt.
Vil du vide mere om værtsparret så klik her "Værtsparret"
Billeder af kroen fra før og nu finder du på vores "Galleri"
Få mere information om fåremarkedet på www.hofaaremarked.dk
Det gamle forsamlingshus blev til i ca. 1894 hvor nogle Ho’boere købte en grund i selve byen Ho. Man opførte et lille hus - sandsynligvis ved frivillig arbejdskraft - bestående af sal, et mindre lokale, et køkken og en forstue samt et lokum ved østgavlen. Til salen hørte der borde og bænke samt en løs scene. På væggene hang der ribber.
Køkkenet havde ikke indlagt vand, og blev mest brugt til kaffebrygning.
Opvarmningen skete med en jerntromleovn og lys fandtes i form af petroleumslamper.
Der fandtes ingen forpagtere til forsamlingshuset. Folk måtte selv skaffe kogekone og selv finde borde og bænke frem.
Huset er senere blevet revet ned og forsamlingshuset flyttet over på kroen.
Meddelerne: Harriet & Martin Nielsen, Alfred Joensen, Otto Jørgensen og Herløv Nielsen.
Originalerne findes på Blåvandshuk Lokalhistorisk Arkiv.